Bølgen og havet har en særlig historisk betydning for Nordkysten og forbindes både med landskabet og kulturen. Landskabet er et resultat af langvarige geologiske processer, og overalt ses bølgeformen: i vandløbs bugtninger, sandstrandens former dannet af bølgernes slag mod kysten eller vindens leg med sandet på stranden. Søfart og fiskeri har gennem tiden forbundet menneskene og havet, men bølgerne har også taget sin pris med forlis og tab af menneskeliv. Alle, der bor ved havet, lever med denne arv.
I rundkørslen har Gerda Thune Andersen installeret 100 pæle. De er gravet ned i jorden og malet i ultramarinblåt med en bølgende stribe sølv. Værket forandrer sig hele tiden, når man bevæger sig rundt i rundkørslen.
Værket er realiseret med støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst.
Læs mere om kunsttriennalen på www.nkkt.dk